Man kan iagttage at folk tager deres mobiltelefon i alle mulige livssituationer,
Selvom det nogle gange er ulovlig at tage mobiltelefonen, gør de det alligevel,
som f.eks. når man kører i bil. Folk tager mobilen ligemeget hvor de befinder
sig, og det er også ligemeget hvem der er til stede. De ”plapprer” bare løs!
Her er nogle eksempler hvad folk gør når de taler i mobiltelefon:
• Kører i bil eller cykler
• Sidder i bussen eller i toget
• Er på shoppingtur / handler ind
• Laver rent
• Læser
• Laver håndarbejder
• Er i biografen
• Osv.
Hvad siger de, når de tager telefonen?
Hej Bodil (hvis det er hende der ringer)
Ja, hallo det er ....... siger min arbejdskollega,
mens andre kun siger jaaaa og venter på at samtalen skal begynde.
Så findes der også nogle som kun siger deres fornavn og andre igen siger
både deres for- og efternavn når mobilen ringer.
søndag den 27. september 2009
Referat af: Sam...ta...le? - Ej blot til lyst
Kim Rasmussen og Søren Smidt skriver i deres artikel, om forandringen indenfor mobilverdenen. Det drejer sig om den sponsorede mobiltelefon, hvor samtalen bliver afbrudt for, at reklamer kan komme med sit budskab. Markedsføringen er især henvendt til børn og unge, ned til 10 års alderen. De unge skal selv vælge imellem telefonsamtaler med betaling og uden afbrydelse, eller telefonsamtaler uden betaling men med afbrydelser. For at kunne få gratis samtaler, skal man ved oprettelsen oplyse en række nære og priavate forhold om sig selv. Man bliver registreret og samtidig bliver man overvåget som potentiel forbruger. Desuden er der begrænsninger, man kan kun tale i reklametelefonen i 15 minutter om dagen og udenfor arbejdstiden. Ligeledes skal man acceptere opringningens præmisser: reklame-afbrydelser.
Det er en bestemt markedsføringsstrategi, som går ud på at få børnene til at plage deres forældre om bestemte varer. Det er også meningen med reklame. Forældre kan så (u)frit vælge mellem at være de 'sure nej-sigere' eller være de eftergivende 'ja så siger vi det-sigere'. Mange forældre giver efter, for mobiltelefonen er jo stort set gratis. Det er en god løsning, for de forældre som ikke har råd for at købe en mobiltelefon til deres barn.
Med anskaffelsen af en mobiltelefon, vil barnet være en del af fællesskabet.
I artiklen beskrives forholdet, mellem det at afbryde en samtale og det at opretholde respekten for børnene. Reklamefolkene beskyldes også for at være ”børnehadere”, de elsker deres egen 'opfindsomhed' og innovative evner meget højere end børnene. Dette ses med de såkaldte ”hade-gaver”, som er dårlige og fantasiløse produkter, som børnene hurtigt mister interessen for.
Politikerne har også et meget stort ansvar. Deres magtløse holdning til markedet, er nu ved at resultere i, at samtalekulturen er kommet endnu et skridt nærmere afbrydelseskulturen. forskerne/de vidensprofessionelle har også et medansvar, deres firkantede erklæring: børn er kompetente og skaber sig selv deres eget liv, peger stort set alle over én kam, i retning af børnefundamentalisme: ”Hvad børnene siger er altid det rigtige”.
Også forældre har uheldigvis et ansvar - både for deres børn og for samtalekulturen - en kultur der gerne skulle være grundlaget for barn-voksen-forholdet såvel som det samfundsmæssige liv generelt. Samtale er ikke kun til for underholdning.
Samtale er ej blot til lyst - samtale er også en alvorlig sag.
Det er en bestemt markedsføringsstrategi, som går ud på at få børnene til at plage deres forældre om bestemte varer. Det er også meningen med reklame. Forældre kan så (u)frit vælge mellem at være de 'sure nej-sigere' eller være de eftergivende 'ja så siger vi det-sigere'. Mange forældre giver efter, for mobiltelefonen er jo stort set gratis. Det er en god løsning, for de forældre som ikke har råd for at købe en mobiltelefon til deres barn.
Med anskaffelsen af en mobiltelefon, vil barnet være en del af fællesskabet.
I artiklen beskrives forholdet, mellem det at afbryde en samtale og det at opretholde respekten for børnene. Reklamefolkene beskyldes også for at være ”børnehadere”, de elsker deres egen 'opfindsomhed' og innovative evner meget højere end børnene. Dette ses med de såkaldte ”hade-gaver”, som er dårlige og fantasiløse produkter, som børnene hurtigt mister interessen for.
Politikerne har også et meget stort ansvar. Deres magtløse holdning til markedet, er nu ved at resultere i, at samtalekulturen er kommet endnu et skridt nærmere afbrydelseskulturen. forskerne/de vidensprofessionelle har også et medansvar, deres firkantede erklæring: børn er kompetente og skaber sig selv deres eget liv, peger stort set alle over én kam, i retning af børnefundamentalisme: ”Hvad børnene siger er altid det rigtige”.
Også forældre har uheldigvis et ansvar - både for deres børn og for samtalekulturen - en kultur der gerne skulle være grundlaget for barn-voksen-forholdet såvel som det samfundsmæssige liv generelt. Samtale er ikke kun til for underholdning.
Samtale er ej blot til lyst - samtale er også en alvorlig sag.
fredag den 25. september 2009
Referat af: Smileys: Cul8r*. Korte SMS-tekstbeskeder skaber nærvær
Korte tekstbeskeder på mobiltelefonen har en betydningsfuld kommunikationsform i hele verdenen. Man kan på en ukompliceret måde skabe en føelse af nærvær trods fravær.
Når vi er på rejser og har mobiltelefonen med, kan vi altid komme i kontakt med dem derhjemme og med vores omverden, og det ikke kun i nødsituationer. Mobiltelefonen giver os føelsen af vante rammer og føelsen af at vi er hjemme, selvom vi er langt væk.
Peter B. White og Naomi Rosh White (to australske forskere i medier og sociologi), har foretaget en stikprøveundersøgelse ved at interviewe rejsende i New Zeeland, om brugen af telefoner under et udlandsophold.
De interviewede gav udtryk for at benytte mobiltelefonen især til at sende og modtage tekstbeskeder. Blandet andet, fordi udenlandssamtaler er for dyre. SMSèrne er en let og billig løsning, for at kunne holde kontakt til familie og venner.
SMSèrne giver en spontan kontakt, for det første er man uafhængigt af tid og sted. For det andet kan SMSèrne læses og besvares, når det passer en best. Tekstbeskedene kan udvikle sig til en tekst-baseret samtale. Kommunikationsformen er mere ukompliceret end en telefonsamtale, man behøver ikke svare med det samme. Det går stærkere at sende en SMS, end at skrive en E-mail. Ved E-mailen går der ofte længere tid mellem besked og svar.
Peter B. White og Naomi Rosh White mener, at indholdet af SMSèrne ofte er indholdsløs. Alligevel kan de være en meningsfuld besked, fordi afsenderen tænker på modtageren, idet han/hun skriver en SMS. Mobiltelefonen har en evne til at give brugeren en føelse af, at være i kontakt med sine nærmeste.
Statistikerne viser at også i Danmark, er et stort behov, for spontant og ukompliceret nærhed med dem vi er adskilt fra.
Første halvdel af 2005 viser at, 96 ud fra 100 danskere som har abonnement på en mobiltelefon, har afsendt 3,91 milliarder SMSèr. Det er det højste antal hidtil og svarer til at hver mobiltelefon-ejer, sender en SMS over 4 gange om dagen. Grunden til at vi sender så mange SMSèr, er nok at vi føler at afstanden af betydningsfulde personer er for stor. Derfor prøver vi at skabe et SMS-baseret, symbolsk nærvær. Ligemeget hvor vi befinder os, om det nu er på den anden side af jordkloden eller tæt på boligen, kan en SMS hjælpe til at vi føler os trygge og hjemme.
På SMS-sprog - også kendt som 'txt lingo' - sammentrækkes ord til en ny form for kortfattet lydskrift. Vendingen 'vi ses' bliver således til 'cul8r' på engelsk: see you later!
Når vi er på rejser og har mobiltelefonen med, kan vi altid komme i kontakt med dem derhjemme og med vores omverden, og det ikke kun i nødsituationer. Mobiltelefonen giver os føelsen af vante rammer og føelsen af at vi er hjemme, selvom vi er langt væk.
Peter B. White og Naomi Rosh White (to australske forskere i medier og sociologi), har foretaget en stikprøveundersøgelse ved at interviewe rejsende i New Zeeland, om brugen af telefoner under et udlandsophold.
De interviewede gav udtryk for at benytte mobiltelefonen især til at sende og modtage tekstbeskeder. Blandet andet, fordi udenlandssamtaler er for dyre. SMSèrne er en let og billig løsning, for at kunne holde kontakt til familie og venner.
SMSèrne giver en spontan kontakt, for det første er man uafhængigt af tid og sted. For det andet kan SMSèrne læses og besvares, når det passer en best. Tekstbeskedene kan udvikle sig til en tekst-baseret samtale. Kommunikationsformen er mere ukompliceret end en telefonsamtale, man behøver ikke svare med det samme. Det går stærkere at sende en SMS, end at skrive en E-mail. Ved E-mailen går der ofte længere tid mellem besked og svar.
Peter B. White og Naomi Rosh White mener, at indholdet af SMSèrne ofte er indholdsløs. Alligevel kan de være en meningsfuld besked, fordi afsenderen tænker på modtageren, idet han/hun skriver en SMS. Mobiltelefonen har en evne til at give brugeren en føelse af, at være i kontakt med sine nærmeste.
Statistikerne viser at også i Danmark, er et stort behov, for spontant og ukompliceret nærhed med dem vi er adskilt fra.
Første halvdel af 2005 viser at, 96 ud fra 100 danskere som har abonnement på en mobiltelefon, har afsendt 3,91 milliarder SMSèr. Det er det højste antal hidtil og svarer til at hver mobiltelefon-ejer, sender en SMS over 4 gange om dagen. Grunden til at vi sender så mange SMSèr, er nok at vi føler at afstanden af betydningsfulde personer er for stor. Derfor prøver vi at skabe et SMS-baseret, symbolsk nærvær. Ligemeget hvor vi befinder os, om det nu er på den anden side af jordkloden eller tæt på boligen, kan en SMS hjælpe til at vi føler os trygge og hjemme.
På SMS-sprog - også kendt som 'txt lingo' - sammentrækkes ord til en ny form for kortfattet lydskrift. Vendingen 'vi ses' bliver således til 'cul8r' på engelsk: see you later!
torsdag den 24. september 2009
Referat af: Mediekultur af Helen Arvad Clemensen og Lis Faurholt
Forfatterne vil ikke gå i dybten med de mange forskellige medietyper. Helen Arvad Clemensen og Lis Faurholt beskriver forandringen i medierne i de sidste 50 år. Før i tiden havde man kun en tv-kanal og to radioprogrammer, men i dag har vi 30 tv-kanaler og fire radiokanaler at vælge imellem. De nye medier som f.eks. mobiltelefonen og internettet giver os muligheden, at vi ikke længere er afhængige af sted og tid.
Der er sket store forandringer på internettet, brugerne som før i tiden kun kunne modtage meddelelser/informationer, kan i dag være med til at producere dem.
Børn og unge tager hurtigt mod de nye medier, de lærer hurtigt at omgås med dem.
Mediepanikken opstår især hos de voksne, forældrene bliver grebet af panik, fordi de er skeptiske overfor de nye medier, som eventuel kan skade børnene. Hvis de voksne ikke beskæftiger sig med de nye medier, udelukker de sig selv af fællesskabet. De vil ikke kunne forstå børnenes og de unges interesser. Når man som pædagog arbejder med børns udvikling, er det vigtigt at kende og kunne omgå med disse nye medier, man skal skabe ny faglig viden for børnene.
Flemming Mouritsen beskriver i sin bog ”Legekultur”, at der findes tre forskellige kultur-medier. Eksempler på de nye kulturmedier er:
1. kultur for børn, det vil sige, at voksne har producert en kultur for børn.
2. kultur med børn, det vil sige, at voksne sammen med børnene har
produceret en kultur
3. børns egenkultur, det vil sige, at børn selv er aktive og kreative for at
opbygge egne websites. Opbygge sociale fællesskaber via chats.
Børn kan deltage i de internetbaserede fællesskaber, sammen med andre børn i forskellige aldersgrupper. Internettet har en stor betydning for de unge, som de voksne skal respektere.
Men det betyder også at børn ikke må gøre hvad de vil, de skal have en rigtig orientering om hvordan de skal benytte nettet.
Efter Danmarks statistik (2006), har 94% af par børn og 83% af enlige børn adgang til internettet i hjemmet, Det betyder at ikke alle børn har de samme muligheder for at gå på nettet. Derfor er det en vigtig opgave for pædagoger at sikkre en kreativ anvendelse af computeren. Alle børn skal have de samme vilkår, for at blive aktive og kreative computer- og internetbrugere.
Der er sket store forandringer på internettet, brugerne som før i tiden kun kunne modtage meddelelser/informationer, kan i dag være med til at producere dem.
Børn og unge tager hurtigt mod de nye medier, de lærer hurtigt at omgås med dem.
Mediepanikken opstår især hos de voksne, forældrene bliver grebet af panik, fordi de er skeptiske overfor de nye medier, som eventuel kan skade børnene. Hvis de voksne ikke beskæftiger sig med de nye medier, udelukker de sig selv af fællesskabet. De vil ikke kunne forstå børnenes og de unges interesser. Når man som pædagog arbejder med børns udvikling, er det vigtigt at kende og kunne omgå med disse nye medier, man skal skabe ny faglig viden for børnene.
Flemming Mouritsen beskriver i sin bog ”Legekultur”, at der findes tre forskellige kultur-medier. Eksempler på de nye kulturmedier er:
1. kultur for børn, det vil sige, at voksne har producert en kultur for børn.
2. kultur med børn, det vil sige, at voksne sammen med børnene har
produceret en kultur
3. børns egenkultur, det vil sige, at børn selv er aktive og kreative for at
opbygge egne websites. Opbygge sociale fællesskaber via chats.
Børn kan deltage i de internetbaserede fællesskaber, sammen med andre børn i forskellige aldersgrupper. Internettet har en stor betydning for de unge, som de voksne skal respektere.
Men det betyder også at børn ikke må gøre hvad de vil, de skal have en rigtig orientering om hvordan de skal benytte nettet.
Efter Danmarks statistik (2006), har 94% af par børn og 83% af enlige børn adgang til internettet i hjemmet, Det betyder at ikke alle børn har de samme muligheder for at gå på nettet. Derfor er det en vigtig opgave for pædagoger at sikkre en kreativ anvendelse af computeren. Alle børn skal have de samme vilkår, for at blive aktive og kreative computer- og internetbrugere.
onsdag den 23. september 2009
Referat af Carsten Jessen: Simultane dialoger
Carsten Jessen forsker ved Danmarks Pædagogiske Universitet, beskriver i sin artikel generationsforskellen, mellem voksne og unge.
For de fleste voksne er socialt samvær at være tilstede, de mener at de nye kommunikationsmedier ødelægger de tætte relationer.
Carsten Jessen mener, når man tager udgangspunkt fra de unges perspektiv ser tingene helt anderledes ud. De unges hverdagsliv er præget af stadige skift i sociale relationer og fysiske rum mellem forældre, søskene, skolen og fritiden. Via mobiltelefon, internet og sms kan de unge deltage i flere sociale fællesskaber på en gang. Når de er på ferie sammen med forældrene kan de samtidig høre af veninden, hvem der er med til fest derhjemme.
De nye kommunikationsmedier gør det muligt at de unge kan samtale på kryds og tværs. Det er ikke forvirrende zapperi deres liv er præget af, det er simultane dialoger. Det kræver en veludviklet koncentrationsevne, at deltage i disse mange dialogforløb.
I dag er det ikke ualmindeligt at de unge på en gang ser tv, chater på nettet, modtager og sender sms`er og samtidig laver deres lektier.
Simultane dialoger er ikke noget nyt. Vi kender dem i forvejen fra verbalsproglige samtaler og fra andre kommunikationsmedier som breve og telefoner. Det nye er den hurtigt skrift og deltagelse i flere sociale fællesskaber på en gang.
Om vi nu kan lide det eller ej, den tekniske udvikling vil gøre det nemmere og mere udbredt at samtale. Det kan blive en vanskelig kamp, hvis man ville forbyde mobiltelefoner/simultane dialoger i skolerne. Men det vil ikke løse det egentlige problem. Sandsynligvis vil eleverne kede sig i undervisningen, de ville måske føle det som en ”social klaustrofobi”, de føler sig i et lukket rum.
Carsten Jessen tror, at uddannelsessystemet står overfor en udfordring, som stiller store krav til vores vaneforestillinger, herunder f.eks. om at god undervisning er noget der forgår i lukkede kommunikative systemer. Verden bliver udelukket, for at fremkalde en bedre koncentration og forbybelse i et sagsforhold.
For de fleste voksne er socialt samvær at være tilstede, de mener at de nye kommunikationsmedier ødelægger de tætte relationer.
Carsten Jessen mener, når man tager udgangspunkt fra de unges perspektiv ser tingene helt anderledes ud. De unges hverdagsliv er præget af stadige skift i sociale relationer og fysiske rum mellem forældre, søskene, skolen og fritiden. Via mobiltelefon, internet og sms kan de unge deltage i flere sociale fællesskaber på en gang. Når de er på ferie sammen med forældrene kan de samtidig høre af veninden, hvem der er med til fest derhjemme.
De nye kommunikationsmedier gør det muligt at de unge kan samtale på kryds og tværs. Det er ikke forvirrende zapperi deres liv er præget af, det er simultane dialoger. Det kræver en veludviklet koncentrationsevne, at deltage i disse mange dialogforløb.
I dag er det ikke ualmindeligt at de unge på en gang ser tv, chater på nettet, modtager og sender sms`er og samtidig laver deres lektier.
Simultane dialoger er ikke noget nyt. Vi kender dem i forvejen fra verbalsproglige samtaler og fra andre kommunikationsmedier som breve og telefoner. Det nye er den hurtigt skrift og deltagelse i flere sociale fællesskaber på en gang.
Om vi nu kan lide det eller ej, den tekniske udvikling vil gøre det nemmere og mere udbredt at samtale. Det kan blive en vanskelig kamp, hvis man ville forbyde mobiltelefoner/simultane dialoger i skolerne. Men det vil ikke løse det egentlige problem. Sandsynligvis vil eleverne kede sig i undervisningen, de ville måske føle det som en ”social klaustrofobi”, de føler sig i et lukket rum.
Carsten Jessen tror, at uddannelsessystemet står overfor en udfordring, som stiller store krav til vores vaneforestillinger, herunder f.eks. om at god undervisning er noget der forgår i lukkede kommunikative systemer. Verden bliver udelukket, for at fremkalde en bedre koncentration og forbybelse i et sagsforhold.
tirsdag den 22. september 2009
Referat af Emma Gad: "Takt og Tone Hvordan vi omgås."
Emma Gad skrev i 1918 bogen Takt og Tone.
I dette kapitel ”livet udenfor hjemet, beskriver hun telefonhøfligheden, da det ”tyraniske hjælpemiddel udbredte sig i befolkningen.
Hun giver nogle konkrete forslag til, hvordan man skal forholde sig, når man snakker i telefon. Hun mener at man skal være høflig under samtalerne, og være forsigtig med det man siger. Samtalerne bør ikke vare for længe, når man har besøg. Hun mener også, at man i ubehagelige samtaler ikke bør hænge røret på og at man skal huske at sige pænt farvel, når samtalen er slut.
Når den man taler med, er uafrysteligt, kan man i små mellemrum tykke på en gaffel, så stømmen i et lille stykke tid afbryder.
Man siger så: ” Er de der endnu! Hallo! Apparatet er nok i uorden! Naa, ja vi var jo for resten færdige. Farvel og på gensyn”.
billedet er taget af suhaj
I dette kapitel ”livet udenfor hjemet, beskriver hun telefonhøfligheden, da det ”tyraniske hjælpemiddel udbredte sig i befolkningen.
Hun giver nogle konkrete forslag til, hvordan man skal forholde sig, når man snakker i telefon. Hun mener at man skal være høflig under samtalerne, og være forsigtig med det man siger. Samtalerne bør ikke vare for længe, når man har besøg. Hun mener også, at man i ubehagelige samtaler ikke bør hænge røret på og at man skal huske at sige pænt farvel, når samtalen er slut.
Når den man taler med, er uafrysteligt, kan man i små mellemrum tykke på en gaffel, så stømmen i et lille stykke tid afbryder.
Man siger så: ” Er de der endnu! Hallo! Apparatet er nok i uorden! Naa, ja vi var jo for resten færdige. Farvel og på gensyn”.
billedet er taget af suhaj
Abonner på:
Opslag (Atom)