Hvad er kultur?

I denne opgave skal I:
• redegøre for det æstetiske kulturbegreb

I følge Politikens Nudansk Ordbog, beskrives æstetisk sådan:
at det er noget der er udformet så det er smukt og behageligt for sanserne – skønhed.

Det æstetiske kulturbegreb beskæftiger sig med kreative og kunstneriske udtryksformer. De kreative og kunsteriske udtryk kan være skulpturer, billeder, film, litteratur, teater eller musik.
Det æstetiske kulturbegreb anvendes til at skelne god kultur fra dårlig kultur.
Indenfor kunsten er der f.eks. forskellige malere, digtere eller rockbands, hvor man siger at den ene er bedre end den anden. Og dette forudsætter at der er nogen som kan bedømme hvad der er god og dårlig kultur (men vi mener det er en smagssag).
Kultur er en samlet størrelse f.eks indenfor musik, kunst, litteratur, som finder sted indenfor de forskellige kulturinstitutioner og foreninger.
Under det æstetiske kulturbegreb, er der få skabere men mange brugere.

• redegøre for det antropologiske kulturbegreb

Dette kulturbegreb er i modsætning til det æstetiske kulturbegreb mere tolerant, dvs. her skelnes ikke mellem god og dårlig kultur. Det antropologiske kulturbegreb er noget som kan bruges og skabes af alle.
Dette kulturbegreb bygger på alt det som er menneskabt som feks. traditioner, værdier og normer.
Det antropologiske kulturbegreb fremhæver, at alle sider af livet og samfundet er kultur.

Det antropologiske kulturbegreb – her anses kultur for noget man er, og ikke noget som man har. Kultur er det, der forener os som art, kultur er det der adskiller os som folk (Dansk, kultur og kommunikation, side 153)


• Redegøre for begreberne kultur for børn,
kultur med børn og kultur af børn.
Hvad er den væsentlige forskel på disse begreber?

Kultur for børn

Vi kom frem med stikord så som: voksenagtig didaktik, voksenstyret, aktiviteter hvor børnene er passive i forhold til beslutningerne/ideerene, et belærende formål, at lære om sprogbrug.

Oplevelserne børnene skal have, skabes af den voksne. Den voksne beslutter, hvad barnet skal modtage af kultur. Her mener vi at, denne kultur indgår i det æstetiske kulturbegreb.

Eksempel: en tegneopgave, hvor pædagogen eller læreren bestemmer motivet.

Kultur med børn

Her er det aktiviteter, som børnene selv deltager i så som lege. Også denne kultur indgår i det æstetiske kulturbegreb, den voksne/pædagogen har en indflydelse på, hvilke materialer der skal bruges.

Eksempel: en tegning, hvor børnene selv bestemmer hvad de vil tegne, den voksne/pædagogen skaber forudsætningerne for at udøve aktiviteten (skaffer eks. papir og farver).

Kultur af børn

Her er det barnet selv, der vælger hvad det vil, hvad det har lyst til og inspiration til at lave.
Når børn gerne vil lave et projekt, eksempelvis et teaterstykke, er det vanskeligt at holde det på et plan hvor det er børnene der bestemmer det hele og gør tingene på deres måde. Voksne kan her have svært med at være med på børnenes præmisser, fordi vi voksne altid så gerne vil gøre tingene på den ”rigtige” måde, gøre det effektivt og praktisk. Det bliver meget hurtigt til at de voksne begynder at styre hele projektet.

Eksempel: Her er det barnet selv, der vælger at det - i modsætning til ovensagte, hvor barnet får til opgave at tegne - gerne vil tegne. Barnet går i gang med at finde papir og farver og starter uden aftale med en voksen.

Det kan man så kalde for børnenes kultur, som indgår i det antropologiske kulturbegreb. Barnet bestemmer selv hvad det har lyst til, og det styrer selv forløbet.

Diskuter og giv et eksempel fra praksis, hvor hvert kulturbegreb er anvendt – 5 i alt.

Det æstetiske kulturbegreb:
Hvis vi har anvendt det æstetiske kulturbegreb, kunne det i praksis være at man tager på besøg til et museum, hvor børnene derefter tegner nogle billder af noget de har set. Ved denne tegne- maleproces får man en vis indflydelse på, at tegningerne skal ligne realiteten.
Pædagogen er meget mere styrende i det æstetiske end i det antropologiske.

Eksempler på hvorledes begreberne defineres og anvendes

• Æstetisk kulturbegreb anvendt på kultur for børn:
gå i teater, se film – give børn oplevelser
indenfor den anerkendte kunst.

• Antropologisk kulturbegreb anvendt på kultur for børn:
Museum – efterfølgende tegne noget af det de har oplevet.

• Æstetisk kulturbegreb anvendt på kultur med børn:
Styre aktiviteterne til mod et mål der kan godkendes.


• Antropologisk kulturbegreb anvendt på kultur med børn:
Lade det være helt op til børnene hvad de vil lave ud
fra de materialer der er stillet til rådighed –
børnene kan bruge deres fantasi

• Kultur af børn – her har pædagogen ingen indflydelse –
hvis pædagogen yder indflydelse mener vi det er kultur med børn.

Børns kultur er det at børnene selv bestemmer med hvem, hvad, og hvornår de vil lege, spille eller hvad som helst. De styrer helt selv forløbet. Her er der tale om det antropologiske kulturbegreb.


• Diskuter som afslutning på opgaven om det i visse
situationer er mere hensigtsmæssigt at anvende det
ene kulturbegreb frem for et af de andre. Hvad har betydning
for, hvilket kulturbegreb, der er det mest hensigtsmæssige at anvende?


Til det sidste punkt i opgaven havde vi en kort diskussion af hvornår vi ville bruge det æstetiske kulturbegreb – forstået på følgende måde ”Hvornår vil vi stille krav til slutresultatet af en pædagogisk proces (julenissen skal kunne sælges på julemarkedet etc.)

Blanding af både æstetisk og antropologisk kulturbegreb når pædagoger skal arbejde med børn. Eksempe l– tegneproces, tegne et hus – her definerer vi rammen, men barnet bestemmer selv hvordan huset skal se ud.
Opsætning af et teaterstykket – manuskriptet er kendt, men opsætningen og scenen bestemmes af børnene.
Kan børn lave æstetisk kunst? – det mener vi ikke, da det først skal kvalificeres af en fagperson. Selv om der findes eksempler på børn, elefanter og aber der har fået kvalificeret deres malerier.
Hvor meget styrer pædagogerne børnene – juledekoration – hvor ”færdig” skal den være? Vil vi sige at et lys og én grangren er ikke nok, eller vil vi spørge om den er færdig, underforstået det er ok, hvis barnet synes det.

Børn ønsker gentagelse af aktiviteter, som de har haft en god oplevelse med. Voksene har tendenser til at ville noget andet, noget nyt – her er det en overvejelse værd om det er børnenes interesse eller pædagogens plan om noget andet, der skal bestemme indholdet.

Det er synd hvis børns kunstneriske udtryk og præstation ikke anerkendes – dvs. hvor børnenes oplevelse devalueres af voksnes kritik.
Det er først nu med denne opgave i baghovedet at vi bruger disse kulturbegreber i vores overvejelser i forbindelse med pædagogiske aktiviteter og processer og hvordan vi vil reagere på børns præstationer.

Forskellen mellem den almindelige mening og de faglige begrundende opfattelser

Jeg mener at, forskellen mellem den almindelige mening og den faglige berundende er, at den almindelige mening har alle mennesker. Vi danner vores egen mening gennem det vi læser, ser eller hører af andre.
Den faglige begrundende mening har mennesker, som har en baggrundsviden og faglige kompetancer, som de har tilegnet sig via deres uddannelse. F.eks pædagoguddannelsen, her har man tilegnet sig en teoretisk viden.

Hvem er de faste deltagere i mediepanikkerne?

Jeg mener det er journalisterne der sørger for, at mediepanikken opstår. Via deres sensationsllystne journalistik får de læserne til at tro på hvad de skriver. F.eks. skriver de:
• ”Børn mobber og truer på nettet” (TV AVISEN, DR1, 19-11-04)
• ”Unge aftaler vold via hjemmeside” (Berlingske Tidende,20-11-04)
• ”Truslerne står i kø på chatroom” (Fyens Stiftstidende,12-01-05)
• ”Danmarks uhyggelige hjemmeside” (Jyllands-Posten, 02-06-05)
• ”Børnechat oser af sex” (Jyllands-Posten, 09-06-05)
• ”Dyst om sex med flest mulige” (Jyllands-Posten, 18-08-05)
• ”Pædofile chatter med børn” (Jyllands-Posten, 25-08-05)
• ”Mobning døgnet rundt” (Dags Dato, TV2, 11-09-05)
(kun et lille udpluk)
Når forældre læser disse artikler er det da helt klart, at de går i panik. De frygter at deres børn bliver ramt af dette.

Hvad siger medierne om Arto?

Når man går på nettet og søger på informedia om Arto, dukker der massevis af artikler op. (Jeg må helt ærlig indrømme at jeg ikke har læst det hele.)
Pressen har skrevet noget negativet om Arto. F.eks. skriver pressen, at unge mennesker arrangerer slagsmål, de mobber, truer og bagtaler hinanden.
De emner pressen ellers tager op omkring Arto.dk, hander meget om sex, pædofili, og vis ansvar det er at børnene bliver beskyttet mod dette.

Hvad synes du om Arto?

Arto?
Jeg har aldrig hørt om Arto før.
Så det er svært at sige, hvad jeg synes om Arto.
Jeg har været på Arto`s hjemmeside, for at se hvad det egentlig drejer sig om.
Nu ved jeg, at Arto er en website til børn og unge. Denne side kan bruges til chat og forskellige lege. Det er sikkert noget lignende som ”Schüler VZ” eller „Knuddels“, som børn beskæftiger sig med syd for grænsen.

Hvad gør folk når de taler i mobiltelefon?

Man kan iagttage at folk tager deres mobiltelefon i alle mulige livssituationer,
Selvom det nogle gange er ulovlig at tage mobiltelefonen, gør de det alligevel,
som f.eks. når man kører i bil. Folk tager mobilen ligemeget hvor de befinder
sig, og det er også ligemeget hvem der er til stede. De ”plapprer” bare løs!
Her er nogle eksempler hvad folk gør når de taler i mobiltelefon:

• Kører i bil eller cykler
• Sidder i bussen eller i toget
• Er på shoppingtur / handler ind
• Laver rent
• Læser
• Laver håndarbejder
• Er i biografen
• Osv.


Hvad siger de, når de tager telefonen?

Hej Bodil (hvis det er hende der ringer)

Ja, hallo det er ....... siger min arbejdskollega,
mens andre kun siger jaaaa og venter på at samtalen skal begynde.

Så findes der også nogle som kun siger deres fornavn og andre igen siger
både deres for- og efternavn når mobilen ringer.

Referat af: Sam...ta...le? - Ej blot til lyst

Kim Rasmussen og Søren Smidt skriver i deres artikel, om forandringen indenfor mobilverdenen. Det drejer sig om den sponsorede mobiltelefon, hvor samtalen bliver afbrudt for, at reklamer kan komme med sit budskab. Markedsføringen er især henvendt til børn og unge, ned til 10 års alderen. De unge skal selv vælge imellem telefonsamtaler med betaling og uden afbrydelse, eller telefonsamtaler uden betaling men med afbrydelser. For at kunne få gratis samtaler, skal man ved oprettelsen oplyse en række nære og priavate forhold om sig selv. Man bliver registreret og samtidig bliver man overvåget som potentiel forbruger. Desuden er der begrænsninger, man kan kun tale i reklametelefonen i 15 minutter om dagen og udenfor arbejdstiden. Ligeledes skal man acceptere opringningens præmisser: reklame-afbrydelser.
Det er en bestemt markedsføringsstrategi, som går ud på at få børnene til at plage deres forældre om bestemte varer. Det er også meningen med reklame. Forældre kan så (u)frit vælge mellem at være de 'sure nej-sigere' eller være de eftergivende 'ja så siger vi det-sigere'. Mange forældre giver efter, for mobiltelefonen er jo stort set gratis. Det er en god løsning, for de forældre som ikke har råd for at købe en mobiltelefon til deres barn.
Med anskaffelsen af en mobiltelefon, vil barnet være en del af fællesskabet.
I artiklen beskrives forholdet, mellem det at afbryde en samtale og det at opretholde respekten for børnene. Reklamefolkene beskyldes også for at være ”børnehadere”, de elsker deres egen 'opfindsomhed' og innovative evner meget højere end børnene. Dette ses med de såkaldte ”hade-gaver”, som er dårlige og fantasiløse produkter, som børnene hurtigt mister interessen for.
Politikerne har også et meget stort ansvar. Deres magtløse holdning til markedet, er nu ved at resultere i, at samtalekulturen er kommet endnu et skridt nærmere afbrydelseskulturen. forskerne/de vidensprofessionelle har også et medansvar, deres firkantede erklæring: børn er kompetente og skaber sig selv deres eget liv, peger stort set alle over én kam, i retning af børnefundamentalisme: ”Hvad børnene siger er altid det rigtige”.
Også forældre har uheldigvis et ansvar - både for deres børn og for samtalekulturen - en kultur der gerne skulle være grundlaget for barn-voksen-forholdet såvel som det samfundsmæssige liv generelt. Samtale er ikke kun til for underholdning.
Samtale er ej blot til lyst - samtale er også en alvorlig sag.

Referat af: Smileys: Cul8r*. Korte SMS-tekstbeskeder skaber nærvær

Korte tekstbeskeder på mobiltelefonen har en betydningsfuld kommunikationsform i hele verdenen. Man kan på en ukompliceret måde skabe en føelse af nærvær trods fravær.
Når vi er på rejser og har mobiltelefonen med, kan vi altid komme i kontakt med dem derhjemme og med vores omverden, og det ikke kun i nødsituationer. Mobiltelefonen giver os føelsen af vante rammer og føelsen af at vi er hjemme, selvom vi er langt væk.
Peter B. White og Naomi Rosh White (to australske forskere i medier og sociologi), har foretaget en stikprøveundersøgelse ved at interviewe rejsende i New Zeeland, om brugen af telefoner under et udlandsophold.
De interviewede gav udtryk for at benytte mobiltelefonen især til at sende og modtage tekstbeskeder. Blandet andet, fordi udenlandssamtaler er for dyre. SMSèrne er en let og billig løsning, for at kunne holde kontakt til familie og venner.
SMSèrne giver en spontan kontakt, for det første er man uafhængigt af tid og sted. For det andet kan SMSèrne læses og besvares, når det passer en best. Tekstbeskedene kan udvikle sig til en tekst-baseret samtale. Kommunikationsformen er mere ukompliceret end en telefonsamtale, man behøver ikke svare med det samme. Det går stærkere at sende en SMS, end at skrive en E-mail. Ved E-mailen går der ofte længere tid mellem besked og svar.
Peter B. White og Naomi Rosh White mener, at indholdet af SMSèrne ofte er indholdsløs. Alligevel kan de være en meningsfuld besked, fordi afsenderen tænker på modtageren, idet han/hun skriver en SMS. Mobiltelefonen har en evne til at give brugeren en føelse af, at være i kontakt med sine nærmeste.
Statistikerne viser at også i Danmark, er et stort behov, for spontant og ukompliceret nærhed med dem vi er adskilt fra.
Første halvdel af 2005 viser at, 96 ud fra 100 danskere som har abonnement på en mobiltelefon, har afsendt 3,91 milliarder SMSèr. Det er det højste antal hidtil og svarer til at hver mobiltelefon-ejer, sender en SMS over 4 gange om dagen. Grunden til at vi sender så mange SMSèr, er nok at vi føler at afstanden af betydningsfulde personer er for stor. Derfor prøver vi at skabe et SMS-baseret, symbolsk nærvær. Ligemeget hvor vi befinder os, om det nu er på den anden side af jordkloden eller tæt på boligen, kan en SMS hjælpe til at vi føler os trygge og hjemme.


På SMS-sprog - også kendt som 'txt lingo' - sammentrækkes ord til en ny form for kortfattet lydskrift. Vendingen 'vi ses' bliver således til 'cul8r' på engelsk: see you later!

Referat af: Mediekultur af Helen Arvad Clemensen og Lis Faurholt

Forfatterne vil ikke gå i dybten med de mange forskellige medietyper. Helen Arvad Clemensen og Lis Faurholt beskriver forandringen i medierne i de sidste 50 år. Før i tiden havde man kun en tv-kanal og to radioprogrammer, men i dag har vi 30 tv-kanaler og fire radiokanaler at vælge imellem. De nye medier som f.eks. mobiltelefonen og internettet giver os muligheden, at vi ikke længere er afhængige af sted og tid.
Der er sket store forandringer på internettet, brugerne som før i tiden kun kunne modtage meddelelser/informationer, kan i dag være med til at producere dem.
Børn og unge tager hurtigt mod de nye medier, de lærer hurtigt at omgås med dem.
Mediepanikken opstår især hos de voksne, forældrene bliver grebet af panik, fordi de er skeptiske overfor de nye medier, som eventuel kan skade børnene. Hvis de voksne ikke beskæftiger sig med de nye medier, udelukker de sig selv af fællesskabet. De vil ikke kunne forstå børnenes og de unges interesser. Når man som pædagog arbejder med børns udvikling, er det vigtigt at kende og kunne omgå med disse nye medier, man skal skabe ny faglig viden for børnene.
Flemming Mouritsen beskriver i sin bog ”Legekultur”, at der findes tre forskellige kultur-medier. Eksempler på de nye kulturmedier er:
1. kultur for børn, det vil sige, at voksne har producert en kultur for børn.
2. kultur med børn, det vil sige, at voksne sammen med børnene har
produceret en kultur
3. børns egenkultur, det vil sige, at børn selv er aktive og kreative for at
opbygge egne websites. Opbygge sociale fællesskaber via chats.
Børn kan deltage i de internetbaserede fællesskaber, sammen med andre børn i forskellige aldersgrupper. Internettet har en stor betydning for de unge, som de voksne skal respektere.
Men det betyder også at børn ikke må gøre hvad de vil, de skal have en rigtig orientering om hvordan de skal benytte nettet.
Efter Danmarks statistik (2006), har 94% af par børn og 83% af enlige børn adgang til internettet i hjemmet, Det betyder at ikke alle børn har de samme muligheder for at gå på nettet. Derfor er det en vigtig opgave for pædagoger at sikkre en kreativ anvendelse af computeren. Alle børn skal have de samme vilkår, for at blive aktive og kreative computer- og internetbrugere.

Referat af Carsten Jessen: Simultane dialoger

Carsten Jessen forsker ved Danmarks Pædagogiske Universitet, beskriver i sin artikel generationsforskellen, mellem voksne og unge.
For de fleste voksne er socialt samvær at være tilstede, de mener at de nye kommunikationsmedier ødelægger de tætte relationer.
Carsten Jessen mener, når man tager udgangspunkt fra de unges perspektiv ser tingene helt anderledes ud. De unges hverdagsliv er præget af stadige skift i sociale relationer og fysiske rum mellem forældre, søskene, skolen og fritiden. Via mobiltelefon, internet og sms kan de unge deltage i flere sociale fællesskaber på en gang. Når de er på ferie sammen med forældrene kan de samtidig høre af veninden, hvem der er med til fest derhjemme.
De nye kommunikationsmedier gør det muligt at de unge kan samtale på kryds og tværs. Det er ikke forvirrende zapperi deres liv er præget af, det er simultane dialoger. Det kræver en veludviklet koncentrationsevne, at deltage i disse mange dialogforløb.
I dag er det ikke ualmindeligt at de unge på en gang ser tv, chater på nettet, modtager og sender sms`er og samtidig laver deres lektier.
Simultane dialoger er ikke noget nyt. Vi kender dem i forvejen fra verbalsproglige samtaler og fra andre kommunikationsmedier som breve og telefoner. Det nye er den hurtigt skrift og deltagelse i flere sociale fællesskaber på en gang.
Om vi nu kan lide det eller ej, den tekniske udvikling vil gøre det nemmere og mere udbredt at samtale. Det kan blive en vanskelig kamp, hvis man ville forbyde mobiltelefoner/simultane dialoger i skolerne. Men det vil ikke løse det egentlige problem. Sandsynligvis vil eleverne kede sig i undervisningen, de ville måske føle det som en ”social klaustrofobi”, de føler sig i et lukket rum.
Carsten Jessen tror, at uddannelsessystemet står overfor en udfordring, som stiller store krav til vores vaneforestillinger, herunder f.eks. om at god undervisning er noget der forgår i lukkede kommunikative systemer. Verden bliver udelukket, for at fremkalde en bedre koncentration og forbybelse i et sagsforhold.

Referat af Emma Gad: "Takt og Tone Hvordan vi omgås."

Emma Gad skrev i 1918 bogen Takt og Tone.
I dette kapitel ”livet udenfor hjemet, beskriver hun telefonhøfligheden, da det ”tyraniske hjælpemiddel udbredte sig i befolkningen.
Hun giver nogle konkrete forslag til, hvordan man skal forholde sig, når man snakker i telefon. Hun mener at man skal være høflig under samtalerne, og være forsigtig med det man siger. Samtalerne bør ikke vare for længe, når man har besøg. Hun mener også, at man i ubehagelige samtaler ikke bør hænge røret på og at man skal huske at sige pænt farvel, når samtalen er slut.
Når den man taler med, er uafrysteligt, kan man i små mellemrum tykke på en gaffel, så stømmen i et lille stykke tid afbryder.
Man siger så: ” Er de der endnu! Hallo! Apparatet er nok i uorden! Naa, ja vi var jo for resten færdige. Farvel og på gensyn”.

billedet er taget af suhaj