Opgave 4:
Til denne opgave har jeg arbejdet lidt videre med billederne fra min historie om Sofus. Jeg har sat billederne sammen til et dia-show i movie maker, samt at jeg har skrevet nogle få ord på billederne. Faktisk havde jeg tænkt mig at få forskellige lyde på billederne, men det lykkes ikke for mig. Jeg havde ingen tålmodighed mere, derfor har jeg valgt at sætte noget af et musikstykke på dia-showet.
Jeg synes det er en sjov mulighed at arbejde med billeder, især når man arbejder med børn i en SFO. Man har forskellige muligheder for at lave fortællinger / historier, som børn sikkert vil kunne sig fordybe i og som de vil få glade af.
Så fik jeg også lavet en lille tændstikmands-animation i Pivot Stickfigure Animator, som jeg desværre ikke fik uploaded.
Jeg lavede først et baggrundsbillede af en trappe i Paint, som jeg senere satte ind i Pivot Stickfigure Animator. I Pivot Stickfigure Animator er tændstikmanden givet på forhånd. For at få tændstikmanden gå op ad trappen og ned igen, skulle jeg flytte rundt på de markerede punkter af tændstikmanden. Hver gang jeg flyttede armene og benene en lille smule, skulle jeg gemme billedet. Programmet sætter selv billederne sammen, så det bliver til en lille film.
tirsdag den 14. juni 2011
søndag den 5. juni 2011
Stickman
Opgave 3
Jeg var godt klar over, at dette ville tage sin tid, fordi jeg har nul forstand på disse ting.
For at få inspiration, har jeg kigget på de links som blev lagt ud i opgavebeskrivelsen. Jeg besluttede mig for at lave noget med tændstikker.
I første omgang, fandt jeg en lille papkasse som skulle tjene som stativ. Jeg skar et hul i papkassen og lagde mit kamera på hullet. Dernæst draperede jeg mine tændstikker og flyttede rundt på dem. Hver gang jeg flyttede på tændstikkerne, tog jeg et billede med mit kamera.
Efterfølgende har jeg klippet billederne sammen i windows movie maker, så det blev til en lille film og uploaded den i you tube.
Dette er resultatet
Det er ikke det bedste resultat, men jeg er glad og tilfreds at jeg har klaret opgaven.
Jeg var godt klar over, at dette ville tage sin tid, fordi jeg har nul forstand på disse ting.
For at få inspiration, har jeg kigget på de links som blev lagt ud i opgavebeskrivelsen. Jeg besluttede mig for at lave noget med tændstikker.
I første omgang, fandt jeg en lille papkasse som skulle tjene som stativ. Jeg skar et hul i papkassen og lagde mit kamera på hullet. Dernæst draperede jeg mine tændstikker og flyttede rundt på dem. Hver gang jeg flyttede på tændstikkerne, tog jeg et billede med mit kamera.
Efterfølgende har jeg klippet billederne sammen i windows movie maker, så det blev til en lille film og uploaded den i you tube.
Dette er resultatet
Det er ikke det bedste resultat, men jeg er glad og tilfreds at jeg har klaret opgaven.
fredag den 27. maj 2011
Fortælling med tekst og billeder
Opgave 2:
Historien om Sofus.
Der var engang en hund, som hed Sofus.
Sammen med sine forældre boede Sofus ensomt i et gammelt hus, langt ude på landet.
Sofus`forældre havde ikke råd til så mange ting, derfor skulle han sove i en trillebør.. Men det værste var, at han tit var meget ked af det, fordi han ikke havde nogen at lege med. Derfor besluttede Sofus, at han ville gå ud i den store verden. Måske ville han være så heldig og finde en legekammerat.
En skønne dag, mens forældrene holdt en middagslur, gik han afsted.
Sofus gik ind i skoven, som lå i nærheden af deres hus. Han gik og gik og gik, indtil det blev mørkt. Nu trængte han til en lille pause.
Der sad han nu, midt i skoven. Han så sig omkring, lyttede til fulgestemmerne og tænkte: ”Jeg må finde et sovested.” Sofus fandt et sted i skoven, hvor han kunne ligge i læ og sove. Denne nat sov han meget dårligt. Han vågnede nogle gange, fordi det var så koldt. Og hvis han var helt ærlig, længtes han efter sin trillebør.
Tidligt næste morgen gik han videre, indtil han kom til en flyveplads. Her så han en mærkelig maskine og nysgerrig som han var, kravlede han op i den. Denne mærkelige maskine havde nogle mærkelige knapper. Han drejede på knapperne og pludselig fløj han op i luften.
Han så skoven, hvor han var løbet igennem, og han så sit hus, som blev mindre og mindre. I første omgang blev han lidt bange. Han havde aldrig været på en flyvetur og det var nu lidt uhyggeligt. Alligevel nød han udsigten. Pludselig dukkede der mange små huse op. Sofus drejede igen på knapperne af sin flyvende maskine og landede midt i en by med kæmpe store huse. Han klatrede ud af maskinen og gik lidt omkring. Men han blev meget forskrækket, da han så de larmende biler.
Sofus sad på gaden og rystede på hele kroppen, fordi han var så bange. Nej her ville han ikke blive. Han løb tilbage til sin maskine og klatrede hurtigt ind igen, drejede på knapperne og skyndte sig at flyve væk i en fart. Igen så han, at husene blev mindre og mindre.
Efter nogle timers flyvetur lagde han mærke til, at han godt nok var sulten. Sofus så i det fjerne en by dukke op. Denne gang besluttede han sig for, at han ville lande uden for byen. Forsigtigt gik han nærmere til byen. Heldigvis havde han ikke set nogen biler endnu. Inde i byen var der en lille og smal gade, hvor Sofus ville prøve at finde noget at spise.
Han ledte og ledte efter mad og blev mere og mere sulten. Pludselig så Sofus en slagterforretning. Slagteren så den stakkels hund og gav den et kødben. Sofus blev meget glad. Han gik og gemte sig med kødbenet for at spise dette i ro og fred. Da han var færdig med at gnave på kødbenet, begyndte det igen at blive mørkt. Sofus bestemte, at han ville sove i dette gemmested. Også i denne nat sov han meget dårligt. Det var ikke særlig hyggeligt at ligge på kolde sten og igen længtes han efter sin trillebør.
Da Sofus den næste morgen vågnede, kunne han høre, at der var nogen, som snakkede. Sofus kom frem fra sit sovested og så en brun og en hvid abe sidde på gaden. Han gik til aberne og hilste på dem. Aberne var meget venlige og hilste tilbage. Sofus spurgte aberne om deres navne. Og den brune abe svarede, at han hed Oskar og at den hvide aber hed Anton. Aberne sagde til Sofus, at de aldrig før havde set ham og spurgte, hvor han kom fra. Sofus fortalte sin historie, at han jo var gået hjemmefra for at finde en legekammerat.
Aberne og Sofus blev gode venner og de legede hele dagen.
I en legepause fortalte aberne hver deres historie. Oskar, den brune abe, boede i byen, sammen med sine forældre. Men Anton, stakkels Anton! Han havde ingen forældre mere og blev derfor nødt til at bo på gaden.
Efter at Sofus havde hørt deres historier, fik han en ide. Sofus spurgte Anton, om han ikke kunne tænke sig at tage med ham hjem. Og det ville Anton meget gerne.
Og tidligt næste morgen fløj Sofus hjem sammen med Anton.
Da forældrene så Sofus komme hjem igen, blev de meget glade. Sofus fortalte, hvad han havde oplevet og at han havde fundet en legekammerat, som ingen forældre havde. Sofus` forældre havde ikke noget imod, at Anton ville bo hos dem. Og der levede de nu til deres dage ende.
Snip, snap snude, nu er historien ude!
Historien om Sofus.
Der var engang en hund, som hed Sofus.
Sammen med sine forældre boede Sofus ensomt i et gammelt hus, langt ude på landet.
Sofus`forældre havde ikke råd til så mange ting, derfor skulle han sove i en trillebør.. Men det værste var, at han tit var meget ked af det, fordi han ikke havde nogen at lege med. Derfor besluttede Sofus, at han ville gå ud i den store verden. Måske ville han være så heldig og finde en legekammerat.
En skønne dag, mens forældrene holdt en middagslur, gik han afsted.
Sofus gik ind i skoven, som lå i nærheden af deres hus. Han gik og gik og gik, indtil det blev mørkt. Nu trængte han til en lille pause.
Der sad han nu, midt i skoven. Han så sig omkring, lyttede til fulgestemmerne og tænkte: ”Jeg må finde et sovested.” Sofus fandt et sted i skoven, hvor han kunne ligge i læ og sove. Denne nat sov han meget dårligt. Han vågnede nogle gange, fordi det var så koldt. Og hvis han var helt ærlig, længtes han efter sin trillebør.
Tidligt næste morgen gik han videre, indtil han kom til en flyveplads. Her så han en mærkelig maskine og nysgerrig som han var, kravlede han op i den. Denne mærkelige maskine havde nogle mærkelige knapper. Han drejede på knapperne og pludselig fløj han op i luften.
Han så skoven, hvor han var løbet igennem, og han så sit hus, som blev mindre og mindre. I første omgang blev han lidt bange. Han havde aldrig været på en flyvetur og det var nu lidt uhyggeligt. Alligevel nød han udsigten. Pludselig dukkede der mange små huse op. Sofus drejede igen på knapperne af sin flyvende maskine og landede midt i en by med kæmpe store huse. Han klatrede ud af maskinen og gik lidt omkring. Men han blev meget forskrækket, da han så de larmende biler.
Sofus sad på gaden og rystede på hele kroppen, fordi han var så bange. Nej her ville han ikke blive. Han løb tilbage til sin maskine og klatrede hurtigt ind igen, drejede på knapperne og skyndte sig at flyve væk i en fart. Igen så han, at husene blev mindre og mindre.
Efter nogle timers flyvetur lagde han mærke til, at han godt nok var sulten. Sofus så i det fjerne en by dukke op. Denne gang besluttede han sig for, at han ville lande uden for byen. Forsigtigt gik han nærmere til byen. Heldigvis havde han ikke set nogen biler endnu. Inde i byen var der en lille og smal gade, hvor Sofus ville prøve at finde noget at spise.
Han ledte og ledte efter mad og blev mere og mere sulten. Pludselig så Sofus en slagterforretning. Slagteren så den stakkels hund og gav den et kødben. Sofus blev meget glad. Han gik og gemte sig med kødbenet for at spise dette i ro og fred. Da han var færdig med at gnave på kødbenet, begyndte det igen at blive mørkt. Sofus bestemte, at han ville sove i dette gemmested. Også i denne nat sov han meget dårligt. Det var ikke særlig hyggeligt at ligge på kolde sten og igen længtes han efter sin trillebør.
Da Sofus den næste morgen vågnede, kunne han høre, at der var nogen, som snakkede. Sofus kom frem fra sit sovested og så en brun og en hvid abe sidde på gaden. Han gik til aberne og hilste på dem. Aberne var meget venlige og hilste tilbage. Sofus spurgte aberne om deres navne. Og den brune abe svarede, at han hed Oskar og at den hvide aber hed Anton. Aberne sagde til Sofus, at de aldrig før havde set ham og spurgte, hvor han kom fra. Sofus fortalte sin historie, at han jo var gået hjemmefra for at finde en legekammerat.
Aberne og Sofus blev gode venner og de legede hele dagen.
I en legepause fortalte aberne hver deres historie. Oskar, den brune abe, boede i byen, sammen med sine forældre. Men Anton, stakkels Anton! Han havde ingen forældre mere og blev derfor nødt til at bo på gaden.
Efter at Sofus havde hørt deres historier, fik han en ide. Sofus spurgte Anton, om han ikke kunne tænke sig at tage med ham hjem. Og det ville Anton meget gerne.
Og tidligt næste morgen fløj Sofus hjem sammen med Anton.
Da forældrene så Sofus komme hjem igen, blev de meget glade. Sofus fortalte, hvad han havde oplevet og at han havde fundet en legekammerat, som ingen forældre havde. Sofus` forældre havde ikke noget imod, at Anton ville bo hos dem. Og der levede de nu til deres dage ende.
Snip, snap snude, nu er historien ude!
søndag den 15. maj 2011
Øvelser i paint net
Opgave 1:
Collage med billeder fra Flickr
Jeg startede med at finde nogle billeder i Flickr, som jeg skulle bruge til min collage. (Billederne har jeg taget af Danielle, Gabriel, Jennz, Jemasmith, myya831, David og W.J.) Derefter ændrede jeg på billederne, så de havde samme størrelse. Dernæst kunne jeg, i paint net, sætte billederne sammen til min collage.
Jeg har taget et af de øverste billeder, som baggrundsbillede. Lavet om på størrelsen af de andre billeder og sat dem ovenpå.
Her har jeg lavet om på farverne og arbejdet med forskellige effekter.
Også her har jeg arbejdet med effekterne, men denne gang har jeg valgt at lave baggrundsbilledet om til et sort / hvidt billede.
Her har jeg arbejdet med forskellige lag.
Inden jeg gik i gang med opgaven, tænkte jeg: ”Hvordan i al verden skal jeg finde ud af det.”
Når det drejer sig om computer, er mine håndværksmæssige færdigheder ikke særlig stor.
Jeg orienterede mig først i manualen til paint net, men den blev jeg ikke klogere af. Jeg fik det ikke til at fungere.
Så spurgte jeg min søn, om han ikke ville hjælpe mig. Det ville han godt nok, men mine overvejelser angående dette: ”Jeg får intet ud af det.”
Når jeg har vanskeligheder med et eller andet på pc’en og mine børn skal forklare hvordan det virker, går det for stærkt og jeg kan ikke følge med.
På nettet fandt jeg en beskrivelse, hvordan man arbejder med dette billedbehandlingsprogram. Her blev der, helt simpelt, skridt for skridt forklaret, hvordan fremgangsmåden er. Jeg læste vejledningen, samtidig med, at jeg udførte de beskrevne skridt. Efter mange gentagelser, var jeg i stand til at løse denne opgave.
Collage med billeder fra Flickr
Jeg startede med at finde nogle billeder i Flickr, som jeg skulle bruge til min collage. (Billederne har jeg taget af Danielle, Gabriel, Jennz, Jemasmith, myya831, David og W.J.) Derefter ændrede jeg på billederne, så de havde samme størrelse. Dernæst kunne jeg, i paint net, sætte billederne sammen til min collage.
Jeg har taget et af de øverste billeder, som baggrundsbillede. Lavet om på størrelsen af de andre billeder og sat dem ovenpå.
Her har jeg lavet om på farverne og arbejdet med forskellige effekter.
Også her har jeg arbejdet med effekterne, men denne gang har jeg valgt at lave baggrundsbilledet om til et sort / hvidt billede.
Her har jeg arbejdet med forskellige lag.
Inden jeg gik i gang med opgaven, tænkte jeg: ”Hvordan i al verden skal jeg finde ud af det.”
Når det drejer sig om computer, er mine håndværksmæssige færdigheder ikke særlig stor.
Jeg orienterede mig først i manualen til paint net, men den blev jeg ikke klogere af. Jeg fik det ikke til at fungere.
Så spurgte jeg min søn, om han ikke ville hjælpe mig. Det ville han godt nok, men mine overvejelser angående dette: ”Jeg får intet ud af det.”
Når jeg har vanskeligheder med et eller andet på pc’en og mine børn skal forklare hvordan det virker, går det for stærkt og jeg kan ikke følge med.
På nettet fandt jeg en beskrivelse, hvordan man arbejder med dette billedbehandlingsprogram. Her blev der, helt simpelt, skridt for skridt forklaret, hvordan fremgangsmåden er. Jeg læste vejledningen, samtidig med, at jeg udførte de beskrevne skridt. Efter mange gentagelser, var jeg i stand til at løse denne opgave.
tirsdag den 17. november 2009
Hvad er kultur?
I denne opgave skal I:
• redegøre for det æstetiske kulturbegreb
I følge Politikens Nudansk Ordbog, beskrives æstetisk sådan:
at det er noget der er udformet så det er smukt og behageligt for sanserne – skønhed.
Det æstetiske kulturbegreb beskæftiger sig med kreative og kunstneriske udtryksformer. De kreative og kunsteriske udtryk kan være skulpturer, billeder, film, litteratur, teater eller musik.
Det æstetiske kulturbegreb anvendes til at skelne god kultur fra dårlig kultur.
Indenfor kunsten er der f.eks. forskellige malere, digtere eller rockbands, hvor man siger at den ene er bedre end den anden. Og dette forudsætter at der er nogen som kan bedømme hvad der er god og dårlig kultur (men vi mener det er en smagssag).
Kultur er en samlet størrelse f.eks indenfor musik, kunst, litteratur, som finder sted indenfor de forskellige kulturinstitutioner og foreninger.
Under det æstetiske kulturbegreb, er der få skabere men mange brugere.
• redegøre for det antropologiske kulturbegreb
Dette kulturbegreb er i modsætning til det æstetiske kulturbegreb mere tolerant, dvs. her skelnes ikke mellem god og dårlig kultur. Det antropologiske kulturbegreb er noget som kan bruges og skabes af alle.
Dette kulturbegreb bygger på alt det som er menneskabt som feks. traditioner, værdier og normer.
Det antropologiske kulturbegreb fremhæver, at alle sider af livet og samfundet er kultur.
Det antropologiske kulturbegreb – her anses kultur for noget man er, og ikke noget som man har. Kultur er det, der forener os som art, kultur er det der adskiller os som folk (Dansk, kultur og kommunikation, side 153)
• Redegøre for begreberne kultur for børn,
kultur med børn og kultur af børn.
Hvad er den væsentlige forskel på disse begreber?
Kultur for børn
Vi kom frem med stikord så som: voksenagtig didaktik, voksenstyret, aktiviteter hvor børnene er passive i forhold til beslutningerne/ideerene, et belærende formål, at lære om sprogbrug.
Oplevelserne børnene skal have, skabes af den voksne. Den voksne beslutter, hvad barnet skal modtage af kultur. Her mener vi at, denne kultur indgår i det æstetiske kulturbegreb.
Eksempel: en tegneopgave, hvor pædagogen eller læreren bestemmer motivet.
Kultur med børn
Her er det aktiviteter, som børnene selv deltager i så som lege. Også denne kultur indgår i det æstetiske kulturbegreb, den voksne/pædagogen har en indflydelse på, hvilke materialer der skal bruges.
Eksempel: en tegning, hvor børnene selv bestemmer hvad de vil tegne, den voksne/pædagogen skaber forudsætningerne for at udøve aktiviteten (skaffer eks. papir og farver).
Kultur af børn
Her er det barnet selv, der vælger hvad det vil, hvad det har lyst til og inspiration til at lave.
Når børn gerne vil lave et projekt, eksempelvis et teaterstykke, er det vanskeligt at holde det på et plan hvor det er børnene der bestemmer det hele og gør tingene på deres måde. Voksne kan her have svært med at være med på børnenes præmisser, fordi vi voksne altid så gerne vil gøre tingene på den ”rigtige” måde, gøre det effektivt og praktisk. Det bliver meget hurtigt til at de voksne begynder at styre hele projektet.
Eksempel: Her er det barnet selv, der vælger at det - i modsætning til ovensagte, hvor barnet får til opgave at tegne - gerne vil tegne. Barnet går i gang med at finde papir og farver og starter uden aftale med en voksen.
Det kan man så kalde for børnenes kultur, som indgår i det antropologiske kulturbegreb. Barnet bestemmer selv hvad det har lyst til, og det styrer selv forløbet.
Diskuter og giv et eksempel fra praksis, hvor hvert kulturbegreb er anvendt – 5 i alt.
Det æstetiske kulturbegreb:
Hvis vi har anvendt det æstetiske kulturbegreb, kunne det i praksis være at man tager på besøg til et museum, hvor børnene derefter tegner nogle billder af noget de har set. Ved denne tegne- maleproces får man en vis indflydelse på, at tegningerne skal ligne realiteten.
Pædagogen er meget mere styrende i det æstetiske end i det antropologiske.
Eksempler på hvorledes begreberne defineres og anvendes
• Æstetisk kulturbegreb anvendt på kultur for børn:
gå i teater, se film – give børn oplevelser
indenfor den anerkendte kunst.
• Antropologisk kulturbegreb anvendt på kultur for børn:
Museum – efterfølgende tegne noget af det de har oplevet.
• Æstetisk kulturbegreb anvendt på kultur med børn:
Styre aktiviteterne til mod et mål der kan godkendes.
• Antropologisk kulturbegreb anvendt på kultur med børn:
Lade det være helt op til børnene hvad de vil lave ud
fra de materialer der er stillet til rådighed –
børnene kan bruge deres fantasi
• Kultur af børn – her har pædagogen ingen indflydelse –
hvis pædagogen yder indflydelse mener vi det er kultur med børn.
Børns kultur er det at børnene selv bestemmer med hvem, hvad, og hvornår de vil lege, spille eller hvad som helst. De styrer helt selv forløbet. Her er der tale om det antropologiske kulturbegreb.
• Diskuter som afslutning på opgaven om det i visse
situationer er mere hensigtsmæssigt at anvende det
ene kulturbegreb frem for et af de andre. Hvad har betydning
for, hvilket kulturbegreb, der er det mest hensigtsmæssige at anvende?
Til det sidste punkt i opgaven havde vi en kort diskussion af hvornår vi ville bruge det æstetiske kulturbegreb – forstået på følgende måde ”Hvornår vil vi stille krav til slutresultatet af en pædagogisk proces (julenissen skal kunne sælges på julemarkedet etc.)
Blanding af både æstetisk og antropologisk kulturbegreb når pædagoger skal arbejde med børn. Eksempe l– tegneproces, tegne et hus – her definerer vi rammen, men barnet bestemmer selv hvordan huset skal se ud.
Opsætning af et teaterstykket – manuskriptet er kendt, men opsætningen og scenen bestemmes af børnene.
Kan børn lave æstetisk kunst? – det mener vi ikke, da det først skal kvalificeres af en fagperson. Selv om der findes eksempler på børn, elefanter og aber der har fået kvalificeret deres malerier.
Hvor meget styrer pædagogerne børnene – juledekoration – hvor ”færdig” skal den være? Vil vi sige at et lys og én grangren er ikke nok, eller vil vi spørge om den er færdig, underforstået det er ok, hvis barnet synes det.
Børn ønsker gentagelse af aktiviteter, som de har haft en god oplevelse med. Voksene har tendenser til at ville noget andet, noget nyt – her er det en overvejelse værd om det er børnenes interesse eller pædagogens plan om noget andet, der skal bestemme indholdet.
Det er synd hvis børns kunstneriske udtryk og præstation ikke anerkendes – dvs. hvor børnenes oplevelse devalueres af voksnes kritik.
Det er først nu med denne opgave i baghovedet at vi bruger disse kulturbegreber i vores overvejelser i forbindelse med pædagogiske aktiviteter og processer og hvordan vi vil reagere på børns præstationer.
• redegøre for det æstetiske kulturbegreb
I følge Politikens Nudansk Ordbog, beskrives æstetisk sådan:
at det er noget der er udformet så det er smukt og behageligt for sanserne – skønhed.
Det æstetiske kulturbegreb beskæftiger sig med kreative og kunstneriske udtryksformer. De kreative og kunsteriske udtryk kan være skulpturer, billeder, film, litteratur, teater eller musik.
Det æstetiske kulturbegreb anvendes til at skelne god kultur fra dårlig kultur.
Indenfor kunsten er der f.eks. forskellige malere, digtere eller rockbands, hvor man siger at den ene er bedre end den anden. Og dette forudsætter at der er nogen som kan bedømme hvad der er god og dårlig kultur (men vi mener det er en smagssag).
Kultur er en samlet størrelse f.eks indenfor musik, kunst, litteratur, som finder sted indenfor de forskellige kulturinstitutioner og foreninger.
Under det æstetiske kulturbegreb, er der få skabere men mange brugere.
• redegøre for det antropologiske kulturbegreb
Dette kulturbegreb er i modsætning til det æstetiske kulturbegreb mere tolerant, dvs. her skelnes ikke mellem god og dårlig kultur. Det antropologiske kulturbegreb er noget som kan bruges og skabes af alle.
Dette kulturbegreb bygger på alt det som er menneskabt som feks. traditioner, værdier og normer.
Det antropologiske kulturbegreb fremhæver, at alle sider af livet og samfundet er kultur.
Det antropologiske kulturbegreb – her anses kultur for noget man er, og ikke noget som man har. Kultur er det, der forener os som art, kultur er det der adskiller os som folk (Dansk, kultur og kommunikation, side 153)
• Redegøre for begreberne kultur for børn,
kultur med børn og kultur af børn.
Hvad er den væsentlige forskel på disse begreber?
Kultur for børn
Vi kom frem med stikord så som: voksenagtig didaktik, voksenstyret, aktiviteter hvor børnene er passive i forhold til beslutningerne/ideerene, et belærende formål, at lære om sprogbrug.
Oplevelserne børnene skal have, skabes af den voksne. Den voksne beslutter, hvad barnet skal modtage af kultur. Her mener vi at, denne kultur indgår i det æstetiske kulturbegreb.
Eksempel: en tegneopgave, hvor pædagogen eller læreren bestemmer motivet.
Kultur med børn
Her er det aktiviteter, som børnene selv deltager i så som lege. Også denne kultur indgår i det æstetiske kulturbegreb, den voksne/pædagogen har en indflydelse på, hvilke materialer der skal bruges.
Eksempel: en tegning, hvor børnene selv bestemmer hvad de vil tegne, den voksne/pædagogen skaber forudsætningerne for at udøve aktiviteten (skaffer eks. papir og farver).
Kultur af børn
Her er det barnet selv, der vælger hvad det vil, hvad det har lyst til og inspiration til at lave.
Når børn gerne vil lave et projekt, eksempelvis et teaterstykke, er det vanskeligt at holde det på et plan hvor det er børnene der bestemmer det hele og gør tingene på deres måde. Voksne kan her have svært med at være med på børnenes præmisser, fordi vi voksne altid så gerne vil gøre tingene på den ”rigtige” måde, gøre det effektivt og praktisk. Det bliver meget hurtigt til at de voksne begynder at styre hele projektet.
Eksempel: Her er det barnet selv, der vælger at det - i modsætning til ovensagte, hvor barnet får til opgave at tegne - gerne vil tegne. Barnet går i gang med at finde papir og farver og starter uden aftale med en voksen.
Det kan man så kalde for børnenes kultur, som indgår i det antropologiske kulturbegreb. Barnet bestemmer selv hvad det har lyst til, og det styrer selv forløbet.
Diskuter og giv et eksempel fra praksis, hvor hvert kulturbegreb er anvendt – 5 i alt.
Det æstetiske kulturbegreb:
Hvis vi har anvendt det æstetiske kulturbegreb, kunne det i praksis være at man tager på besøg til et museum, hvor børnene derefter tegner nogle billder af noget de har set. Ved denne tegne- maleproces får man en vis indflydelse på, at tegningerne skal ligne realiteten.
Pædagogen er meget mere styrende i det æstetiske end i det antropologiske.
Eksempler på hvorledes begreberne defineres og anvendes
• Æstetisk kulturbegreb anvendt på kultur for børn:
gå i teater, se film – give børn oplevelser
indenfor den anerkendte kunst.
• Antropologisk kulturbegreb anvendt på kultur for børn:
Museum – efterfølgende tegne noget af det de har oplevet.
• Æstetisk kulturbegreb anvendt på kultur med børn:
Styre aktiviteterne til mod et mål der kan godkendes.
• Antropologisk kulturbegreb anvendt på kultur med børn:
Lade det være helt op til børnene hvad de vil lave ud
fra de materialer der er stillet til rådighed –
børnene kan bruge deres fantasi
• Kultur af børn – her har pædagogen ingen indflydelse –
hvis pædagogen yder indflydelse mener vi det er kultur med børn.
Børns kultur er det at børnene selv bestemmer med hvem, hvad, og hvornår de vil lege, spille eller hvad som helst. De styrer helt selv forløbet. Her er der tale om det antropologiske kulturbegreb.
• Diskuter som afslutning på opgaven om det i visse
situationer er mere hensigtsmæssigt at anvende det
ene kulturbegreb frem for et af de andre. Hvad har betydning
for, hvilket kulturbegreb, der er det mest hensigtsmæssige at anvende?
Til det sidste punkt i opgaven havde vi en kort diskussion af hvornår vi ville bruge det æstetiske kulturbegreb – forstået på følgende måde ”Hvornår vil vi stille krav til slutresultatet af en pædagogisk proces (julenissen skal kunne sælges på julemarkedet etc.)
Blanding af både æstetisk og antropologisk kulturbegreb når pædagoger skal arbejde med børn. Eksempe l– tegneproces, tegne et hus – her definerer vi rammen, men barnet bestemmer selv hvordan huset skal se ud.
Opsætning af et teaterstykket – manuskriptet er kendt, men opsætningen og scenen bestemmes af børnene.
Kan børn lave æstetisk kunst? – det mener vi ikke, da det først skal kvalificeres af en fagperson. Selv om der findes eksempler på børn, elefanter og aber der har fået kvalificeret deres malerier.
Hvor meget styrer pædagogerne børnene – juledekoration – hvor ”færdig” skal den være? Vil vi sige at et lys og én grangren er ikke nok, eller vil vi spørge om den er færdig, underforstået det er ok, hvis barnet synes det.
Børn ønsker gentagelse af aktiviteter, som de har haft en god oplevelse med. Voksene har tendenser til at ville noget andet, noget nyt – her er det en overvejelse værd om det er børnenes interesse eller pædagogens plan om noget andet, der skal bestemme indholdet.
Det er synd hvis børns kunstneriske udtryk og præstation ikke anerkendes – dvs. hvor børnenes oplevelse devalueres af voksnes kritik.
Det er først nu med denne opgave i baghovedet at vi bruger disse kulturbegreber i vores overvejelser i forbindelse med pædagogiske aktiviteter og processer og hvordan vi vil reagere på børns præstationer.
lørdag den 17. oktober 2009
Forskellen mellem den almindelige mening og de faglige begrundende opfattelser
Jeg mener at, forskellen mellem den almindelige mening og den faglige berundende er, at den almindelige mening har alle mennesker. Vi danner vores egen mening gennem det vi læser, ser eller hører af andre.
Den faglige begrundende mening har mennesker, som har en baggrundsviden og faglige kompetancer, som de har tilegnet sig via deres uddannelse. F.eks pædagoguddannelsen, her har man tilegnet sig en teoretisk viden.
Den faglige begrundende mening har mennesker, som har en baggrundsviden og faglige kompetancer, som de har tilegnet sig via deres uddannelse. F.eks pædagoguddannelsen, her har man tilegnet sig en teoretisk viden.
torsdag den 8. oktober 2009
Hvem er de faste deltagere i mediepanikkerne?
Jeg mener det er journalisterne der sørger for, at mediepanikken opstår. Via deres sensationsllystne journalistik får de læserne til at tro på hvad de skriver. F.eks. skriver de:
• ”Børn mobber og truer på nettet” (TV AVISEN, DR1, 19-11-04)
• ”Unge aftaler vold via hjemmeside” (Berlingske Tidende,20-11-04)
• ”Truslerne står i kø på chatroom” (Fyens Stiftstidende,12-01-05)
• ”Danmarks uhyggelige hjemmeside” (Jyllands-Posten, 02-06-05)
• ”Børnechat oser af sex” (Jyllands-Posten, 09-06-05)
• ”Dyst om sex med flest mulige” (Jyllands-Posten, 18-08-05)
• ”Pædofile chatter med børn” (Jyllands-Posten, 25-08-05)
• ”Mobning døgnet rundt” (Dags Dato, TV2, 11-09-05)
(kun et lille udpluk)
Når forældre læser disse artikler er det da helt klart, at de går i panik. De frygter at deres børn bliver ramt af dette.
• ”Børn mobber og truer på nettet” (TV AVISEN, DR1, 19-11-04)
• ”Unge aftaler vold via hjemmeside” (Berlingske Tidende,20-11-04)
• ”Truslerne står i kø på chatroom” (Fyens Stiftstidende,12-01-05)
• ”Danmarks uhyggelige hjemmeside” (Jyllands-Posten, 02-06-05)
• ”Børnechat oser af sex” (Jyllands-Posten, 09-06-05)
• ”Dyst om sex med flest mulige” (Jyllands-Posten, 18-08-05)
• ”Pædofile chatter med børn” (Jyllands-Posten, 25-08-05)
• ”Mobning døgnet rundt” (Dags Dato, TV2, 11-09-05)
(kun et lille udpluk)
Når forældre læser disse artikler er det da helt klart, at de går i panik. De frygter at deres børn bliver ramt af dette.
Abonner på:
Opslag (Atom)